Lokalrådet Udlejer

Her kan du se hvad du kan leje i Andebølle, og vi har følgende:

  • Lokalrådets partytelt

  • Andehængeren

  • Flag

  • Lydanlæg

Lokalrådets Partytelt

Andebølle Lokalråd har på et tidspunkt indkøbt et partytelt med sider og “vinduer” til brug ved arrangementer i Andebølle.

Det blev besluttet, at alle, der bor i Andebølle, kan leje teltet.

Det er vores allesammens telt, og derfor har vi skrevet nogle retningslinjer for lån, så rigtig mange kan få glæde af teltet i rigtig lang tid.

Retningslinjer for lån af lokalrådets telt:

  • Leje: Det koster 500 kr. at leje teltet (opsparing til nyt telt)  + 500 i depositum.

  • Afhentning og aflevering: Teltet kan lejes efter aftale se kontaktinfo nederst på siden. Teltet hentes og afleveres i containeren ved Andedammen, Andebøllevej 216.

  • Aflevering: Teltet skal afleveres rengjort og tørt, med mindre andet aftales.

  • Opsætning:

    • Der skal være mindst 5 voksne til opsætning og nedtagning af teltet.

    • Alle stropper skal monteres.

    • Hvis der er skader eller mangler ved overtagelse, skal det straks meddeles til kontaktpersonen.

  • Stærk blæst: Teltet må ikke sættes op i stærk blæst.

  • Nedtagning: Det er vigtigt, at I meddeler til kontaktpersonen, hvis noget er gået i stykker ved aflevering, så det kan blive repareret, inden den næste skal låne teltet.

  • Gasovne: Gasovne må under ingen omstændigheder varme ind på dugen.

  • Åben ild: Der må ikke bruges åben ild (olielamper, og lign.) i teltet. Men selvfølgelig må man gerne bruge stearinlys.

  • Grill: Der må ikke grilles i teltet eller i umiddelbar nærhed.

Rigtig god fest!

Indhold i Andehængeren:

Låner du den til et socialt arrangement i byen er det gratis at låne den.

Andehængeren

Andehængeren er et kørende lager af ting til gode aktiviteter, og du kan leje den for 50 kr + 100 kr. i depositum.

Hensigten er, at vi kan lave decentrale aktiviteter og arrangementer rundt i hele Andebølle. Vi tager bare Andehængeren med, så har vi tingene lige ved hånden.

Traileren er sponsoreret af Assens kommune og Andebølle Lokalråd.

Andehængeren er placeret ved Andedammen, Andebøllevej 216.

Flag

Andebølle Lokalråd har 61 flag, som alle beboere med tilknytning til Andebølle kan låne gratis ved festlige lejligheder.

De står ved Andedammen, Andebøllevej 216.

Du kan låne det antal flag, du ønsker, max. er 61 stk. (Det er antallet af tilgængelige lygtepæle).

Aftale om lån af flag sker med kontaktpersonen mindst 1 uge forinden, se kontaktinfo nederst på siden.

Flagene skal opsættes i de holdere, der er monteret på alle lygtepæle i byen. Dvs. flagstængerne må f. eks. ikke stikkes ned i jord eller andet.

Er der placeret anden udsmykning (f. eks. julepynt) i holderne, byttes denne med flag, og der byttes tilbage igen ved nedtagning af flagene.

Vi i lokalrådet håber, at du vil være med til at gøre Andebølle mere festlig, når noget skal fejres!

Lydanlæg

Lydanlægget står i Andedammen, Andebøllevej 216.

Udlån til offentlige arrangementer:

Lydanlægget kan udlånes gratis til brug ved offentlige arrangementer i Andebølle – under forudsætning af, at det er en navngivet ansvarlig person - som:
- har modtaget instruktioner om anlæggets brug,
- har prøvet at samle det og få det til at virke
- der skal håndtere og passe anlægget.

Arrangøren hæfter for reparation af eventuelle opståede skader på anlægget i forbindelse med arrangementet.

Eventuelle opståede skader skal omgående meldes til lokalrådet ved tilbagelevering af anlægget.

Der udleveres en skriftlig vejledning af anlæggets brug i forbindelse med lånet.

Udlån til privat arrangement koster 100 kr. + 300 kr. i depositum.

Regler se ovenstående.