Samlingshytten
På den tid, hvor vi finder Maglemosekulturen, har mange bopladser nærmest ligget og svuppet ude i moser på flydeøer. Her har man fundet rester af Maglemosekulturens boliger. Det drejer sig om rektangulære barkgulve, hvis funktion formentlig har været at lave et tørt underlag oven på den fugtige mosetørv. Ildstederne i de 20-35 m2 store – eller små – hytter har været anlagt på sandlag oven på barkgulvet, og massive bregnelag kan meget vel have været sovesteder. Bortset fra fund af kæppe og grene stukket ned i den bløde mosejord langs et barkgulv – antagelig rester af en spinkel væg – er det ikke ad arkæologisk vej muligt at slutte noget sikkert vedrørende boligernes konstruktion og udseende i øvrigt.
I det store moseområde vest for Vissenbjerg ligger bl. a. Neverkær Moserne med mange bopladser fra Maglemosetiden. Der er kun 2½ km fra KoelbjergMandens fundsted til Neverkær Moserne. Det er således sandsynligt, at området ved Koelbjerg og bakkerne ind mod Andebølle har været et frodigt spisekammer og jagtområde.
Bopladserne
Livet i Maglemosekulturen
Fordi bopladserne almindeligvis blev anlagt helt ned til moser, søer og vandløb er der overleveret et ret betydeligt organisk materiale fra Maglemosekulturen. Træ, ben, tak og ikke mindst allehånde affald havnede uundgåeligt og mere eller mindre tilfældigt ude i vandet, hvor det sank til bunds i et iltfattigt miljø, der hindrede forrådnelse i at sætte ind. Således er det muligt i dag ud fra knoglefund at bestemme tidens dyreleiv,
Hunde har været en særlig og vigtig del af menneskets liv i mange tusinde år. I Danmark stammer det ældste tamhundekranium fra Maglemosekulturen og er omkring 9000 år gammelt. Men man ved, at de første tamhundeskeletter fra Europa er omkring 15.000 år gamle. – og da tilpasningen er en langvarig proces, går ”samarbejdet” mellem ulv og menneske nok endnu længere tilbage.
Maglemose stammerne var højt udviklede jægere, som havde mange generationers erfaring i fangst- og jagtmetoder og i dyrenes adfærd. Maglemose jægernes foretrukne jagtvåben var bl. a. bue og pil.
Trækunstneren Allan Bo Jensen har udskåret 4 relieffer om Maglemose menneskets liv.
De handler om jagt og præsenteres i forhold til de 4 elementer:
Jord
vand
luft
ild
De er placeret bag på samlingshytten.
Jord
Rådyr, elg, bjørn og vildsvin. Ulv, ræv, grævling, bæver, odder og mår blev nedlagt for pelsens skyld. Indsamling af planter, bær og rødder har utvivlsomt spillet en væsentlig rolle i Maglemosefolkets daglige kost. Men bortset fra hasselnødder ved man ikke hvilke.
Vand
De mest eftertragtede fisk, fanget med krog eller stanget med lyster (en slags ålejern), var gedde, aborre, skalle, brasen og malle.
Luft
Fuglevildt er generelt mere sparsomt repræsenteret i det fundne knoglemateriale ved bopladserne. Men artsrigdommen er til gengæld stor.
Ild
Ilden, bål, har naturligvis været central for Maglemosefolkene. Både til at tilberede mad over og til at samles om, og holde varmen, ved.