Om KoelbjergManden
Fundet af Koelbjergmanden er exceptionelt. Det er det ældste skeletfund i Norden, og der har været nogen usikkerhed om kønnet, men man har i lang tid ment, at det stammede fra en kvinde. I april 2017 offentliggjorde man så resultatet af en DNA-undersøgelse. Undersøgelsen viste, at skelettet stammede fra en spinkel mand.
Han har ligget i tørvelag og den manglende iltning er grunden til, at han er bevaret.
Koelbjergmanden er fra ca. 8.000 f. Kr., og er dermed ca. 10.000 år gammel. Han levede under Maglemosekulturen, som er en del af jægerstenalderen efter den sidste istid.
3. Her er alt, hvad der i dag er tilbage af KoelbjergManden.
Introduktion
Bosted
Landskabet var præget af åbent skovland med gode muligheder for jagt og fiskeri, og klimaet var lidt varmere end i vore dage. Dengang bestod skoven fortrinsvis af træer som birk, hassel, bævreasp, pil, røn og fyr.
Der er fundet mange bopladser fra Maglemosekulturen i et stort område vest for Vissenbjerg. Måske har han boet på en af disse bopladser, som kun ligger nogle få kilometer fra Skeletmosen, som Grøftebjergmosen også kaldes.
8. Mosen med søen, som den ser ud en forårsdag i vor tid.
Findestedet er i nærheden af søens højre bred.
Bolig
Man ved intet om netop hans bolig, men man ved fra andre fundsteder, at han bl. a. må have boet i en form for hytte med et gulv af bark. Man ved ikke, hvordan væggene har set ud, men man har fundet rester af kæppe og grene, som måske har været rester af en spinkel væg.
Ildstedet har været placeret på et sandlag oven på barken, og måske har han sovet oven på et tykt lag af bregner.
Man antager, at det har været hans sommerbolig.
Der er ikke tegn på, hvor han har tilbragt vinteren, men man antager, at han i vinterhalvåret er draget ind ad mod kontinentet. For som tidligere nævnt viste kulstof 13 metoden, at han ikke har indtaget maritim føde. Han er således helårsindlandsbeboer.
9. Mosen med den lille sø, som den ser ud i maj 2017.
Føde
Hans føde har været de dyr, der var omkring ham, og de ting han kunne samle i naturen f.eks. hasselnødder og bær.
For pelsens skyld har han jaget ulve, ræve, bævere og oddere.
Han har også skudt bjørne, urokser, kronhjort, rådyr, elge og vildsvin, og han har fanget fugle som vadefugle og ænder, og fisket gedder og aborrer i søen. Man antager, idet man mangler knogler fra den tid, man kan undersøge, at han også for fjerenes skyld har skudt glenter og hav- og fiskeørne.
10. Der er nogle enkelte velbevarede tænder i kraniet, som bærer præg af det liv, han levede.
Redskaber
Han har udnyttet naturens muligheder, her også knogler fra dyrene, til redskaber. Han har lavet økser og knive af flintesten, og af hjortetak har han lavet økser og mejsler.
Knogler er blevet brugt til fiskekroge og fiskespyd, og af træ har han lavet buer og pile.
Han var god til at benytte dét, der lige var ved hånden.
11. Findestedet ligger mellem Landsbyen Andebølle og Vissenbjerg.
Hvordan døde han?
Mosen var dengang en lille sø, og der er ingen tegn på, hvordan han døde. Måske har han været ude at bade og er druknet i søen. Måske er han faldet gennem isen om vinteren, eller måske er han blevet myrdet eller ofret.
En anden mulighed er, at mosen kan have fungeret som en begravelsesplads. Vandbegravelser kendes fra stenalderen.
Men man ved det altså ikke!
5. KoelbjergMandens kranium som det kan ses på Møntergården i Odense.
Hvordan så han ud?
Når man har et kranie, kan man med vores moderne tids teknik genskabe det ansigt, som kraniet tilhører, så man kan se, hvordan kraniets ejer har set ud.
På Moesgaard Museum ved Aarhus skabte man en helkropsmodel af, hvordan man mente at KoelbjergKvinden så ud. Nu viser det sig jo, at skelettet er fra en mand, men med lidt Photoshop-behændighed kan vi give et bud på, hvordan han kan have set ud.
Selv med den moderne teknik kan det være svært at forestille sig, hvordan KoelbjergManden har set ud.
6 & 7. Her er et bud på, hvordan KoelbjergManden kan have set ud.
Men man kan også køre forbi mosen på Grøftebjergvej i Koelbjerg, lukke øjnene for en stund og prøve at leve sig ind i den tid, der var hans.
Videnskabelige undersøgelser
Vi ved ikke så meget om ham, men antropologiske studier af skelettet anslår, at han var 22-32 år gammel, og at han var ca. 160 cm høj.
Ved hjælp af kulstof 13 metoden har man fundet ud af hans føde og levested. Der er ikke fundet tegn på fødevarer fra havet, og man kan derfor fastslå, at han har boet inde i landet.
4. Dét, vi i dag kalder Danmark, var den gang for 10.000 år siden landfast med England.